søndag den 31. august 2014

Tønder Festival

Prøv lige at se hvor glade de er?!  
Øllens navn: Schumacher Alt
Dato for smagning: 29.08.2014
Geografisk placering: Karen Margrethe og Bjarnes have i Tønder
Dom: 4-5 stykker

Så blev det endelig Tønder-tid igen igen igen. Irsk folkemusik og familie i én stor pærevælling. Og øl - i uudtømmelige mængder. 

Vi ankom fredag aften, og lagde straks ud med en Ceres, som man bør. Det hører sig ligesom til. Dernæst havde fætter Thomas
taget en sjov øl med, som var brygget af nogen han kendte nede i Düsseldorf. Han bekymrede sig en del over, at de overvejer at flytte tilbage til Danmark, for så stopper de jo med at lave deres ganske fremragende øl. "Så stopper jeg fandme med at slå græs for dem". Det er sgu da en trussel, der vil noget! 

Øllen smagte godt. Fætter Thomas endte på en subjektiv 5er, og Martin på en mere objektiv 4½er. Og mens vi sad der og gav hinanden ret i, at den smagte godt, filosoferede fætter Martin lidt over sit forhold til øl i det hele taget: "Generelt har det sådan med øl, at dem skal jeg have flere af". Den kender man jo altså godt. Medmindre man læser lidt tilbage på bloggen - så har man det tydeligvis ikke altid sådan. 

Af uvisse årsager har jeg en kommentar i mine noter om, at fætter Martins kone, Karina skulle have sagt "jeg har en hund mellem benene". Det er sjovt citat, selvom det også er lidt plat, og selvom der seriøst var en hund (Thilde eller Buster) mellem hendes ben.   

Øllens navn: Samsø Vedvarende Energi
Dato for smagning: 30.08.2014
Geografisk placering: Karen Margrethe og Bjarnes have i Tønder
Dom: 4-5 stykker

Dagen efter stod der musik på programmet - men først en omgang morgenmad - og en øl. Far havde taget en øl med hjem fra hans og mors cykelferie på Samsø, og den blev så nydt i Tønder. Udkantsdanmark vil ingen ende tage. Ifølge etiketten skulle den smage af nødder, men det gjorde den altså ikke. Den lignede også lidt en hvedeøl, men det var det ikke. Så det... Til gengæld var klokken 9.00 og vi drak den her øl mens vi spiste rundstykker med makrel fra plastikdåse - altså det der, hvor der er et massivt og lækkert lag mayo ovenpå. Mums. Og hertil passede øllen faktisk rigtig godt. 


Far og søn! 
Cirka en time efter den øl, var vi oppe i Tønder gågade, hvor der vanen tro var gang i en masse musik ude på gaden - og ølsmagning. Vi fik fx anbefalet Enebær Stout af fars fætter Evan - og den var især god, fordi det lige var begyndt at regne, og ølsmagningen foregik inde i tørvejr.  

Og herfra stod den så på festival. Vi hørte Runrig - fordi de er indbegrebet af Tønder Festival - og Folkeklubben, som var helt vildt gode, og hvis forsanger er ret sådan Kim Larsen-agtig, på den fede og unge måde.

Og den stod på øl. Fætter Thomas' kone, Pia kendte fx en kasse øl ovre ved hendes søster. 

Øllens navn: Solæg
Dato for smagning: 30.08.2014
Geografisk placering: Det Gule Hus på Tønder Festival
Dom: 1

Og så blev det sent. Så sent, at vi var på det Gule Hus midt på festivalpladsen, og så sent at jeg blev præsenteret for solæg, og bare indtog det. Uden at kny. (Her behøver jeg vist ikke skrive, at vi havde drukket øl hele dagen - man byder jo ikke sin stakkels krop på solæg, hvis man er ædru). 
Grankusine Christinas mand, Darragh og
far er her godt i gang med at solægge den

Ja solæg er jo egentlig ikke en øl. Men det er meget sønderjysk, og derfor kommer det med på ølbloggen. Proceduren er sådan, at man koger et æg i 30 min. Så blommen bliver helt grøn. Så lægger man ægget i saltlage i nogle uger - og altså en saltlage så salt, at ægget kan flyde. Så piller man skallen af, halverer ægget og tager blommen ud. Og så fyrer man den ellers af med sennep, tabasco, peber, soya you name it. Ifølge far kan der gå lidt egnsforskel i den her, og det er bare fantasien der sætter grænser. Og her har vi at gøre med en far, som i ramme alvor godt kan li solæg. Nå, og så tager man til sidst den halve æggeblomme og lægger den med bugen op ad på ægget, spiser det i én mundfuld, og skyller efter med snaps! Puha. 

Kusine Linda - kunne faktisk godt li det! 

Onkel Henrik syntes det smagte skidegodt, og kusine Linda elskede det ligefrem. "Naboen kunne ikke lide det", står der så i mine noter. Ingen ved hvem naboen er - men jeg var enig med ham/hende, og kunne virkelig ikke se det fede i det her koncept, hvilket blev meget godt illustreret i det øjeblik, hvor jeg kastede op. Dog ikke på den teenage-agtige måde. Næ, jeg stod midt i en ganske seriøs (tror jeg nok - aner ikke hvad vi snakkede om) samtale med Darragh, og undskyldte mig stille og roligt med ordene: "Lige et øjeblik, Darragh - jeg skal liiiige ud og kaste op". 

mandag den 11. august 2014

De Røde Baroner tager Down Under

Meget australske bøffer! 
Øllens navn: Samuel Adams Boston Ale
Geografisk placering: Stines baggård, Østerbro
Dato for smagning: 11.08.2014
Dom: 4

Vores madklub; De Røde Baroner (ja, det er en politisk reference) er et vidunderligt koncept: Vi vælger et land fra gang til gang og skiftes så til at lave forret, hovedret og dessert. Og vi er meget åbne for landevalgene, hvilket har resulteret i både akavede indtag af virkelig dårlig russisk løgsuppe, men samtidig åbnet vores øjne for lækre retter såsom Mississippi Mud Pie (amerikansk aften var klart et mindeværdigt højdepunkt).  

Til dette blogindlæg havde vi australsk tema, inspireret af at Stine har boet i Australien. Og selvfølgelige skulle vi grille. Menuen bestod af hotdogs med smeltet ost (win), burger med coleslaw (også win) og ristede skumfiduser (knap så win). Dertil var der øl, som godt nok ikke helt var australsk, men som blev solgt i Australien... Som I måske har regnet ud, stod jeg for desserten, og føler jeg bør retfærdiggøre, at det ikke var mit mest geniale påfund at troppe op med skumfiduser og øl. 
Er det lige smukt,
at der står Idaho i kapslen 

Boston Ale var hvad Hanne kaldte "en helt almindelig piller paller" aka. pilsner, og bedre end sådan en slavepilsner, og det fik den en lille 4er for. Den var ikke pissegod med skumfidus. Øldrikkeriet fik Stine til at tænke tilbage på tiden, da vi alle tre boede i Aalborg: "Vi fik ikke andet end fortyndet øl og Slots fra under sengen deroppe - seriøst, vi fik jo en liter fadøl for 18 kr. på Tiger i Jomfru Ane Gade". Hvis man ikke bare tog den nemme løsning, og gik 200 m. ned ad gaden til den evigt awesome og åbne Smedekro.  
  

Det var jo faktisk også i Aalborg, at Stine og jeg havde en ganske glimrende forretning kørende med at samle flasker - og endte med at kunne tage på restaurant for pengene og få tre-retters menu alene sponsoreret af pant. Dengang kunne man sgu finde ud af at spare og se værdi i selv ydmygende initiativer, så længe endemålet indebar noget med lækker mad. 


fredag den 8. august 2014

Fra ikke at kunne smage noget - til at kunne smage alt ALT for meget!

Øllens navn: Lemon Ale
En begejstret mand med et ølbryggeri i ryggen
Geografisk placering: Nørrebro Bryghus
Dato for smagning: 08.08.2014
Dom: 5

Jeg mødtes med Tore på Nørrebro Bryghus. Bare lige til en fyraftensøl ik. Jeg skulle alt muligt dagen efter - og sådan får man sig en fremragende aften. Nørrebro Bryghus var lige genåbnet efter at være blevet renoveret, og uden at have været der før renoveringen, var jeg kæmpefan af det nye.  

Vi lagde aftenen ud med en Lemon Ale, og det var et vildt godt valg. Den smagte skidegodt. Lidt af Corona, men så alligevel meget anderledes og hvedeagtigt. Der skulle åbenbart være en snert af ingefær i den. Det opfangede vores smagsløg dog overhovedet ikke. Den kan især anbefales til starten af en grilleaften, for der er kun 3,5% alkohol i, så man kan helt forsvarligt lege med grillkul og ild samtidig med at man drikker den. Meget ansvarligt lavet, Nørrebro Bryghus. Knap så ansvarligt var det at lave sour stout, men det kommer jeg tilbage til. 


En ølanmelder fanget i et par billygter
Øllens navn: Ravnsborg Rød
Geografisk placering: Nørrebro Bryghus
Dato for smagning: 08.08.2014
Dom: Ida: 4. Tore: 4,5

Næste øl på menuen var Ravnsborg Rød, som er vældig populær rundtom i byen - bl.a. her på Ravsnborggade... "Man troede den var bitter, men så var den frisk. Først smager den bare af øl, men så smager den af mere. Så trandenscerer den - skriv det, Ida". Tore er en god medblogger <3 Vi blev enige om, at den havde en jernsmag: Tore sagde den smagte af blod og jeg sagde den smagte af den jernstang, der holdt loftet oppe. En af os blev jo så nødt til at slikke på den stang, for at se om den teori holdt - og den tjans tog Tore helt uden at kny - og tænke måske?! Den smagte dog mere af maling end jern. I stedet spurgte vi tjeneren om det med jernsmagen. Så gik hun ud til bryggerne, "som sidder udenfor og hamrer" som hun sagde, og de afviste en jernsmag....

Skinnet bedrager! De smagte ikke så fredeligt, som de ser ud
Øllens navn: Whiskey-øl
Geografisk placering: Nørrebro Bryghus
Dato for smagning: 08.08.2014
Dom: 1 for smag. 6 for det vi ikke vidste vi kunne mærke i os selv

Men det betalte sig tydeligvis at vise interesse for øl på Nørrebro Bryghus. Tjeneren kom nemlig med to (skal vi sige meget) specielle øl, som vi da skulle have lov til at smage, nu vi var så interesserede i øl og havde blog og det hele. Vi var begejstrede - men kun fordi vi ikke vidste hvad vi gik ind til. 

Først smagte vi whiskey-øllen, som jeg faktisk ikke ved, hvad hedder i virkeligheden. Noterne lød nogenlunde sådan her: "En sadomasochistisk øl. Man drages af den, ligesom Misse Møhge i Matador. Den smager af et klask i røven og en lammer. Whiskeyøs. 12%. Wow det er noget vildt noget det her. Seksuelt."


Øllens navn: Sour Stout
Geografisk placering: Nørrebro Bryghus
Dato for smagning: 08.08.2014
Dom: 1

Og det blev imponerende nok kun værre herfra. Sour Stouten var mere bruset end whiskey-øllen - og så stoppede vi ellers med at give 'komplimenter'. Den var dårlig, og trods flere chancer, hvor vi ligesom prøvede at vænne vores stakkels smagsløg til smagen af gammel sur mand i et indelukket rum, så vandt den os aldrig over: "Altså den smager jo af helvede til. Intet sex over det her. Som at blive hevet i sine kønsdele. Ikke på en rar måde." Og så kan live-dokumentationen af ølsmagningen ellers tale for sig selv.

Japaneeeeeeese

Øllens navn: Kirin Ichiban
Geografisk placering: Sticks'n'Sushi Istedgade, København
Dato for smagning: 08.08.2014
Dom: 4 (i Japan havde den fået 6)

Mette var på besøg fra Aalleren, så fredag fyraften blev nydt i hendes selskab. Efter at have lavet recap af, hvad der er sket i vores liv det sidste halve år (!!!) faldt snakken på min hobby: the blog. Gud, jeg indser nu, at jeg har en hobby! Wow, endelig bliver mit CV komplet helt uden løgne om at jeg dyrker motion og den slags. Hæ! 

Nå, ved snakken om øl kom Mette straks i tanke om en øl hun havde fået i Japan engang, som bare var vildt god. Pudsigt nok sad vi ca. 100 m. fra en Sticks'n'Sushi, og vi begav os straks afsted på jagten på den japanske succes-øl. 

Og de havde den sgu. Mette genkendte den flotte japanske mærkat. Det var en ganske udemærket øl. Man blev ikke forskrækket af den. Den var sådan blød og rund i smagen og skulle være lavet af ris (sagde tjeneren). Ja der var jo ikke meget hjælp at hente på mærkaten. Alligevel var Mette lidt skuffet. Men hun havde jo også drukket den i dens oprindelsesland. Det kan jeg godt se, kan gøre en forskel. Smager Carlsberg fx lige godt i DK som i Rusland? Det kan man vel ikke engang finde ud af i disse sanktionsdage... Nå, men det er værd at undersøge en dag. 

Modsat den mis-fornøjede katteøl fra sidste uge, var den her vildt god til sushi. 

Kom snart tilbage til KBH, Mette, så vi kan anmelde rødvin :) 

tirsdag den 5. august 2014

Duften af ugandisk pilsner

Wow en smadret tagterrasse ellers.
Nogen må have fyret den af i
frokostpausen.
Øllens navn: Bell Uganda's Heritage
Geografisk placering: Sex & Samfunds tagterrasse
Dato for smagning: 06.08.2014
Dom: 4

Mia har været i Uganda igen igen igen, og var så sød at købe en ægte ugandisk øl med hjem, så bloggen kunne få et tiltrængt afrikansk indspark. Det er for længe siden sidst - og det var jo faktisk i Afrika, at ølbloggen blev født. 

Vi drak Bell til fyraften på taget af vores arbejdsplads i Sex & Samfund. Og ja, det er Amager Strandpark og Helgoland, der kan skimtes lige over Mias hoved. Det har gjort en varm arbejds-sommer mindre nederen, at man hver dag til fyraften kunne smutte ned og dyppe sig blandt alle de andre nøgne damer på badeanstalten.  

Nå, ølsmagningen: hvis man lige lugtede til den, så lugtede den ikke af dansk pilsner. Nej det var snarere ugandisk pilsner... Og det var ikke så ringe endda. Det blev dog hurtigt klart for Mia, at den ikke smagte særlig godt med grøn Stimorol og pære. Det er jo altid god viden - selvom det nok ikke er et kombinationsproblem, man ofte støder på i Uganda. Nej så smagte den nok bedre med stegt kød og ugali - som man får lidt oftere dernede.   

Vi endte på en 4er. "For den er bedre end ingen øl" - genialt sagt, Mia!  

mandag den 4. august 2014

Et får med en lille fjer på

Øllens navn: Föroya Bjór
Geografisk placering: Frisør Salonen Cafe, København
Dato for smagning: 04.08.2014
Dom: 3

Lad os være ærlige: den her øl, blev ikke købt, fordi den lød spændende. Det var ren og skær mærkaten, og det faktum at jeg drak den med Mads, der afgjorde denne mandag aftens ølvalg. Vi var ude i en færøsk guldøl. Med et får på mærkaten.

Den smagte ganske rigtigt som en færøsk guldøl. En færøsk giraføl. Min umiddelbare tanke var, at den ikke smagte særlig fåret, og at jeg egentlig var lidt skuffet over det - mærkaten havde jo lovet det! Men som Mads sagde: giraføl smager jo heller ikke af giraf. Mads er så klog altså. Sammenlignet med andre guldøl blev vi enige om, at det var en 3er. Fordi den var olm i det. Og smagte af god gammel arbejdsklasse på Færøerne.

Øllens navn: Black Bird
Geografisk placering: Cafe Din Nye Ven, København
Dato for smagning: 04.08.2014
Dom: 3

Vi gik videre til Cafe Din Nye Ven (komma) og fik endnu en øl med dyremotiv: en sort fugl. Ifølge Mads talte den til noget naivt og mørkt i ham - og var lidt rock'n'roll, men med humor. Og så lignede den umiddelbart noget, der kunne sælges til Copenhell - men så var der en fugl på den, og det forvirrede os lidt. 

Mads fik et platonisk kærlighedsforhold til den her øl. I ikke-uvæsentlig grad til mærkaten. For som øl var den faktisk ikke så meget værd - men mærkaten! Den var bare flot. Og så kastede Mads sig ellers ud på dybt vand, i frustration over ikke at kunne finde et - ifølge ham - 'passende trin på ølbloggens skala' til den her øl. Må jeg da være fri! Det var ikke en køn diskussion. Men konklusionen blev, at Mads skal bruge resten af sin sommer på at lave sin egen dyre-(øl-mærkats)-blog. Problem solved.  

Det var lige præcis her, at planerne om at skulle drikke dus med dyrene bliver lavet. Altså: tage i Zoologisk Have med alle slags øl man kan finde, som har et dyrenavn. Og så skåle med de ægte dyr i Zoo, som passer til øllen. Det blir et hit.

Vi ses i Zoo, Mads. Med en plastikpose fuld af dyreøl. 

lørdag den 2. august 2014

En mis-fornøjet katte-øl


Øllens navn: Brew Cat Dark Ale
Geografisk placering: Signe og Adams altan
Dato for smagning: 02.08.2014
Dom: 3

Så blev det atter lørdag. Og folk er efterhånden vendt hjem fra deres ferier. Der er nogen der kan - mens andre bruger hele deres sommer på at arbejde. Heldigvis er jeg ikke bitter. Kun sarkastisk. 

Anne, Signe og jeg befandt os på Signes tagterrasse efter at have ventet 1½ time på at se faldskærmsudspringere lande på Peblinge Sø. De kom dog aldrig, så jeg kan ikke sige, om det var sejt.

Pludselig troppede Mette op, og havde med sig en spændende øl. En katteøl, som hun egentlig skulle have givet Hamster i tillykke-med-babyen-gave. Men vi fik glæden af at hun valgte at give ham en øl, som havde kostet mere end 12 kr. 

Af uanede årsager smagte den lidt af bandet Kandis. Og af utroskab.  Og selvom Mette ser lidt mis-fornøjet ud, så lyver billedet lidt, for hun syntes egentlig den var meget god - af en varm og mørk katteøl at være. Hun var mere til den end jeg var ihvertfald. Vi var dog enige om, at den ikke var særlig god til den sushi vi spiste. Det var jo ellers meget smukt -altså at drikke katte-øl til fiske-mad. Men det ellers sjove setup var ikke en succes ude i virkeligheden. 

fredag den 1. august 2014

Hoegaarden, min ven

Øllens navn: Hoegaarden
Geografisk placering: Peblinge Sø, København
Dato for smagning: 01.08.2014
Dom: 6 sgu da

Siv er hjemme fra Mozambique, og det er selvfølgelig anledning til en øl i solen. For hvis København på nogen måde skal konkurrere med Mozambique, så Siv kan komme hjem igen, så skal det altså være en sommerdag. Eller bare en dag, hvor der ikke er huller i vejene. Og hvor internettet faktisk virker. Og hvor man ikke render rundt og kæmper bravt for at få udryddet ganske kurerbare sygdomme (Siv arbejder hos FNs sundhedsorganisation).  

Nå men efter en storladen gensynskrammer, gik vi i Seven Eleven for at købe en rættigod øl. Nedslående nok kunne man ikke få andet end alle de almindelige øl - og Siv havde fået den fabelagtige Hoegaarden på hjernen, så vi kunne selvfølgelig ikke gå ned i øl-niveau. Så vi gik i IRMA, som var sikker leverandør af en Hoegaarden - på flaske. Spændende. Og satte os på en bænk ved søerne. 

Der er altså bare noget grundlæggende fedt ved at drikke Hoegaarden. Om det så er i et kæmpestort glas, hvor man nærmest skal bruge begge hænder for at løfte det. Eller om det er en overdimensioneret flaske, som den Siv drikker af. Kan man overhovedet få en lille Hoegaarden?! Jeg håber det ikke. For den er jo bare SÅ god. Den smager af sol og sommer og skønhed og venskab og awesomeness. Og af hvedeøl. Og det er bare en virkelig god kombination. 

Og så er den jo fra Belgien. Og er Hoegaarden egentlig ikke det fedeste Belgien har at tilbyde?! Udover måske belgiske vafler, moulles frites og Manneken Pis. Nej screw that, Hoegaarden vinder da. 

Vi ses til jul, Siv!