lørdag den 13. maj 2017

Øl fra vikingetiden

Øllens navn: Ren Mjød
Geografisk placering: Tæt på Ribe
Dato for smagning: 13. maj 2017
Dom: 2

Inspireret af Danmarkshistorien på DR1 tog Rasmus og jeg til Ribe - Danmarks ældste by. Vi var bl.a. i Ribe Domkirke, som udover at være for vild, også er der, hvor Rasmus har sit efternavn: Klokker fra. Endeløs slægtsforskning viste sig nemlig at ende ud i, at navnet stammer fra klokkeren i Ribe Domkirke. Så vi tog turen op i domkirkens tårn - og havde en nær-død-oplevelse, da klokken pludselig blev 14, og selvsamme klokker som vi stod og tog selfies med, begyndte at buldre og brage. Der kunne man godt lige have brugt et glas øl til at dulme sit klok-chok.

Vi besøgte også det lokale vikinge- og middelaldermuseum. Det var rigtig fint med mange gamle ting - men vi brugte ærlig talt mere tid i legerummet i kælderen end på selve udstillingen. Der var ret fantastiske kulisser og legetøj fra middelalderen, så vi fik dystet i ridderturnering og fægtning iført rustning og en hest.

I museumsbutikken købte vi en flaske Ren Mjød, som vi drak om aftenen, mens vi så andet afsnit af Matador (hvor Mads Skjern køber Sadelmagerens butik og åbner Tøjhuset) for ligesom at blive i et gamle-dage-mode, efterfulgt af fantastiske 'En mand der hedder Ove' og knap så fantastiske Melodi Grandprix.

Mjøden smagte ret meget som portvin. Det føler jeg da ikke rigtig er det, som mjød ellers er blevet solgt som at være. Man er da blevet bildt ind, at det var noget værre noget, som de store stærke vikinger drak, og aserne oppe i Valhalla. Det var jo ikke bare mjød, men MJØD! de drak. Men ligesom at Danmarkshistorien på DR1 kunne afsløre, at Egtvedpigen ikke var fra Danmark, og at de første mennesker i landet var brune i huden (nu har jeg da aldrig), så kan jeg hermed afsløre, at vikingerne ikke drak øl men portvin. Og jeg skal hilse at sige, at det passede dårligt til den ridderturnering vi lige havde deltaget i.

Og nu er jeg faktisk ikke rigtig til portvin, så den får kun 2 point - jeg drak den trods alt. Den var meget sød og ikke særlig stærk, og jeg vil gerne aldrig smage det igen.

onsdag den 3. august 2016

Hvis Holger Danske skulle have en øl, skulle det være en Wiibroe

Øllens navn: Wiibroe
Dato for smagning: 03.08.2016
Geografisk placering: Kasematterne på Kronborg Slot
Dom: 4

Her er Rasmus. Han er fra Helsingør. I Helsingør drikker man Wiibroe-øl, som svarer cirka til Slots i Vejen. Og så alligevel ikke, for det er som om, at der er et mere religiøst forhold til Wiibroe deroppe nordpå end der er til Slots i Vejen. Det indså jeg, da jeg på Roskilde Festival var godt igang med at charmere mig ind på Rasmus' venner, hjulpet på vej af fælles en forkærlighed for dansk rap og kolde Tuborg, som jo er den 'lokale øl' på Roskilde. Men midt i morskaben blev jeg åbenbart lidt for frisk, fuld og ligefrem provokerende, da jeg fik udbrudt, at Wiibroe da højst var på niveau med Slots, om ikke ligefrem dårligere. Det skabte en akavet tavshed, som selv ikke den danske rap og de kolde Tuborg kunne udfylde.

Til mit forsvar, så var mit første møde med Wiibroe en hverdagsaften over et playstationspil, som jeg på ingen måde vandt. For en dårlig taber smager ingen øl godt - det ved alle...

Og den oplevelse af Wiibroe skulle der rådes bod på. Rasmus og jeg cyklede (that's right!!!) til Helsingør og Kronborg Slot, hvor Holger Danske sidder nede i kasematterne. Vi fandt ham - og nød dertil en Wiibroe Pilsner. Den mindede meget om de fleste andre pilsnere inkl. Slots. Men at være i netop de omgivelser - hvor Hamlet fandt sted, og hvor der sikkert er sket en masse andet spændende, gjorde at den endda lunkne Wiibroe smagte meget bedre end i selskab med Playstation.

Måske det også er ny viden for jer, læsere, men statuen af Holger Danske har kun eksisteret siden 1907. Legenden om ham er til gengæld flere 100 år gammel. Om vi taler 100 eller flere 100 år er dog hip som hap ift. at han må være tørstig, og hvis han en dag vågner for at kæmpe for fædrelandet, så burde han blive mødt med en kold(!) Wiibroe som det første. Og den vil sikkert smage ham fortræffeligt.

Vi kom simpelthen op på en 4er, og det er både flot for en så jævn øl, og mere end hvad jeg har givet Slots Pilsner. Jeg håber det får mig ind i varmen igen <3


torsdag den 28. juli 2016

Nørrebro Battle

Øllenes navne: Jyske Dollars fra Ølsnedkeren og Green Gold fra Mikkeller
Dato for smagning: 28.07.2016
Geografisk placering: En bænk foran Maltbazar Bryg- og Bottleshop på Nørrebro
Dom: 5

Her er opskriften på en god sommerferieeftermiddag: få fat i Mads og gå rundt i de gader mellem Nørrebrogade og Tagensvej på Nørrebro, som du ikke plejer at være i, og hav så ellers øjnene åbne. Du kan nemlig være så heldig at rende ind i Maltbazaren, som er et sted, hvor man sælger alle de der ting, som man skal bruge, hvis man gerne vil brygge sin egen øl. Inkl. poser fulde af kapsler og propper, og et så spøjst fænomen som Humlesokker, som er en slags net til at fange humlen (det lignede hvide nylonstrømper, så navnet passer egentlig meget godt).

De skrev på skiltet udenfor, at ølbrygning er 'Danmarks mest velsmagende hobby', men flere blogindlæg nedenfor vil bevidne, at det er en sandhed med stærke modifikationer... Nogen har haft den hobby, og fejlet for vildt. Men Mads og jeg blev enige om, at det vel skal prøves af på et tidspunkt, (umiddelbar tidshorisont var pensionsalderen eller arbejdsløshed), og at vi skulle gøre det i Safias køkken :D

Man planlægger jo selvsagt bedst sine fremtidige karrierer/hobbyer som bryggere, mens man drikker øl, så vi købte et par stykker i butikken. De blev mest af alt valgt pga. deres navne og mærkater, og også lidt på den kyndige vejledning fra den venlige brygger i butikken. Det blev en ægte Nørrebro-battle mellem Ølsnedkerens Jyske Dollars og Mikkellers Green Gold. Begge IPAer, så vi var helt spændte på, hvem der mon ville vinde dette vanvittige lokalopgør.

De viste sig desværre for publikumsvenligheden, at kampen var ovre før den startede. De smagte seriøst helt ens. Man kunne slet ikke smage forskel. Så hermed en fælles anmeldelse af de to øl, for det er spild af blog at skulle skrive to separate indlæg, og vi lever jo i effektiviseringstider, så hvorfor ikke hoppe med på den triste bølge også her i blog-land.

Eneste oplagte forskel på de to øl var, at Jyske Dollars klart havde den flotteste mærkat og det sjoveste navn (det er slang for at få gjort noget sort - og hvor var det i øvrigt et nederlag, at to jyder der sidder og drikke øl på en bænk skulle slå det op på wikipedia #basicknowledge)

Nå men altså, de smagte rigtig godt, selvom de var lidt bitre, men det er IPAer jo - og Mads og jeg er generelt lidt bitre mennesker (især Mads), så som sådan passede det meget godt på et mere personligt plan. De fik en 5er, fordi vores liv som sådan godt kan hænge sammen uden disse to øl, og derfor ikke helt når op på 6 på skalaen. Samtidig kom vi til at tale om, hvorfor i alverden IPAer laves så bitre. Altså det smager jo tit ikke særlig godt - undtagen altså denne øl, for den var ikke alt for bitter, men smagte samtidig af mere end fx pilsner. For selvfølgelig kom bitterheden af, at øllen skulle opholde sig mega længe på en båd tværs over det Indiske Ocean osv. for at forsyne briterne derovre med øl. Men det problem er jo løst i dag - så nu er det jo med vilje, at man laver IPAerne så bitre... Hvorfor mon?!







onsdag den 20. juli 2016

Højniveaumøde i FN om øl (det MÅ komme på dagsordenen en dag)

Øllens navn: Allagash White Beer
Dato for smagning: 20.07.2016
Geografisk placering: The Pod hotel i NYC
Dom: 4-5 stykker

ADVARSEL: Teknisk og usjov tekst. Nå men i 2015 vedtog alle FNs medlemslande den såkaldte 2030-dagsorden inkl. 17 Verdensmål for verdens udvikling. Men som altid med den slags aftaler, så er det jo bare fine ord på et stykke papir - indtil der sættes handling og penge bag. Og netop dét er konteksten for dette blogindlæg - for øllen der anmeldes blev drukket ifm. at jeg var i NYC for at høre, hvordan 22 af FNs medlemslande har tænkt sig at sætte handling bag og implementere 2030-dagsordenen og Verdensmålene - både i deres egne lande, og hvordan de vil bidrage til, at de bliver implementeret i andre og især fattigere lande. Så sad alle de andre lande og lyttede efter, stillede spørgsmål og blev forhåbentlig inspireret til at gøre noget selv (Danmarks regering, læser du med her?!)

FNs Generalsekretær liiiidt endnu...
Jeg deltog i mødet med en enkelt medsammensvoren fra det danske civilsamfund: Sarah fra Globalt Fokus. Og det krævede simpelthen en øl på den sidste dag - for ligesom at fordøje de mange indtryk... Vi fik en Allagash White Beer på vores hotel. Den er åbenbart lokalt brygget i Portland - som ligger cirka ligeså langt ude ved havet på USAs vestkyst, som NYC ligger på landets østkyst, så helt lokal var den ikke der i NYC.

Den havde en god smag i starten - så blev den lidt anonym - og vendte så stærkt tilbage med noget eftersmag. Ifølge etiketten var den 'brewed with spices', men undskyld jeg siger det: det kan jo være et vidt begreb. Man kunne fx bare have puttet en lillebittebitte smule krydderi i, og så ville det som sådan være en retvisende beskrivelse. Og nej, vi kunne ikke smage nogen som helst krydderier. Vi blev enige om, at det vist svarede til, når medlemslandene inde i FN-bygningen sagde, at de har inddraget civilsamfundet i udviklingen af deres handlingsplaner for implementering af 2030-dagsordenen. For det kunne da godt være, men vi kunne ikke smage det, så hvad betød det egentlig?!

søndag den 10. juli 2016

Hvenskabsøl

Ja Tycho Brahe havde jo sit
Oranienborg på selveste Hven
Øllens navn: Bäckviken
Geografisk placering: Bäckviken på Hven
Dato for smagning: 10.07.2016
Dom: 3

Mine to venner (Safia og Mads) og jeg tog til Hven, som ifølge folk på Hven er Paradisøen i Øresund. Og selvom det er en flot titel at give sig selv, så syntes vi da faktisk, at de havde ret. Vi havde endda høje forHventninger, som alle blev indfriet. Det var ren idyl. Og det til trods for at det regnede ca. 80% af den tid, vi var der. Men modsat for 10 år siden, da vi sad sammen i en kano på Silkeborgsøerne, så tog Safia og jeg det dårlige vejr rigtig pænt.


Vi tog færgen fra Toldboden ved den helt nye cykelbro. Her fik vi Hvienerbrød og planlagde den store tur. Da vi kom frem, cyklede vi rundt i det smukke landskab, drak kaffe og lambrusco og spiste hjemmelavede sandwiches på stenene ved vandet (her så vi desuden et marsHven ude i vandet), kæmpede i kirsebærsstensspytning og fandt Hvenbjergsnegle. Ja og så smagte vi på den lokale whiskey/gin/vodka. Den smagte mindre godt. Til gengæld var det dyrt.

Vi sluttede dagen af med at få en øl, mens vi ventede på færgen hjem. Bäckviken var lavet til byen af samme navn, og var en american pale ale. Den smagte sgu egentlig ikke så godt. Og dens navn passede ikke til en Hven-joke, som den opmærksomme læser har set, at vi gjorde en del ud af på turen. Så den fik bare en 3er.

Til Mandrilfansene, blev jeg gjort opmærksom på denne lille fine film om Dyrenes Hven: https://www.youtube.com/watch?v=_a84PRYpEH0

Hven-mesterskabet i kirsebærsstenspytning





lørdag den 9. juli 2016

Der er noget riv-rav-ruskende galt i Thy

Øllens navn: Cold Hawaii
Geografisk placering: Torvehallerne - ret langt fra Thy
Dato for smagning: 09.07.2016
Dom: 4

Mor og far var på besøg for at isolere min lejlighed. Udover at bruge deres ferie på den slags morsomheder (!!!) planlagde de et smut til Thy. Og hvor var det så heldigt, at der midt i isoleringen blev tid til et smut i Torvehallerne, og at der her var sat en ret stor bod op med Thys mange fristelser inkl. øl fra Thisted Bryghus. Og det var ikke Thypiske øl, de solgte (den fandt Rasmus på) :)

Vi fik smagt begge øl med navnet Cold Hawaii. De indeholdt ikke humle, sagde damen, men til gengæld lidt pudsige ting såsom citrus, havtorn og rav. Ja, rav! Og hvordan smager rav så?! Ja det ved vel kun ravsamlere, som er lidt for hurtige i deres 'er-det-nu-ægte-rav'-tjek på tænderne, hvor de måske får åbnet munden lidt for meget, og ender med rav i munden i stedet for på tænderne...?! Øllen med rav havde ihvertfald en flot rav-agtig farve. Så langt så godt.

Man trænger til øl, når man har isoleret ting hele
dagen. Faktisk trænger man til en øl til hver hånd
Begge øl smagte godt og friskt og anderledes på den gode måde! Far og jeg var mest til den med citrus, som var uden rav, men Rasmus - Ravsmus?! - var faktisk glad for ravsmagen.


torsdag den 26. maj 2016

En ægte elefantøl

Øllens navn: Tusker Malt
Geografisk placering: Nairobi, Kenya
Dato for smagning: 25.05.2016
Dom: 3

Jeg var i Nairobi med min gode kollega Elisabeth til et FN-møde. Udover hotellet og FN-bygningen fik vi ikke set noget som helst af Nairobi. Og dog, der var selvfølgelig bilturen frem og tilbage, hvor vi så... trafikken... Det tog en evighed, og vi fik bl.a. tiden til at gå med at:
  1. Sove lidt – klokken var jo kun 7.15 da vi tog afsted…!
  2. Forberede sig lidt på dagens strabadser
  3. Skiftes til at nævne tilfældige danske drengenavne i kampen om at komme i tanke om, hvad Henrik Dahl hed til fornavn
  4. Udbryde ”sikke en BISSE” til en bil, der kørte lidt vildt – som så viste sig at være en ambulance (okay det var bare Elisabeth det her, og hun medgav da også, at det i så fald var okay, at den kørte lidt råddent)
  5. Tale om at vi nok trængte til en øl, når vi kom tilbage til hotellet om aftenen. 

Vi fik både fantastisk god og imponerende dårlig mad på hotellet – og dertil fik vi Tusker Malt, som er en klassisk Kenya-øl svarende til vores egen Carlsberg. Og ja selvfølgelig var der en elefant på mærkaten. Vi er jo i et vaskeægte safariland! 'Tusk' er engelsk for 'stødtand', så det hele gik jo op i en større enhed. Den var helt fin og frisk (modsat hvad vi i Danmark ellers forbinder elefantøl med) og rigtig god til Afrika, når der er sådan lidt støvet og varmt. Og netop i den støvede og varme ånd, blev Tusker serveret i et iskoldt glas. Som i: vi tager et glas og sætter i fryseren, indtil nogen bestiller en øl. Se dét er en god ide! Og lidt high class.


lørdag den 21. maj 2016

For Faen'ø en Smuk øl
















Øllens navn: Fanø Bryghus' Lynghvedeøl
Geografisk placering: Fanø
Dato for smagning: 21.05.2016
Dom: 5

Vi har været til årets kærlighedsfest - Mette og Oles 3. bryllup (efter Roskilde '10 og sidste års borgerlige vielse). De er glade for at feste de to, hvad vi da også tog med i vores sang til dem, som var skrevet tilpas upassende til melodien 'I seng med de fleste' af Det Brune Punktum. Det for længst opløste band er på en mærkelig måde blevet dem vi inspireres af, når Vejenpigerne skal skrive bryllupssange. Og succesraten er pt 100%, så mon ikke vi fortsætter. 

Jeg havde den ubestridte ære til festen af at have the master of toasts - SmukkeAllan - som bordherre. Han havde travlt, skal jeg hilse og sige til dem, der 'bare' hørte ham ringe med klokken de der rigtig mange gange, hvor folk gerne ville sige noget pænt eller sjovt eller akavet til brudeparret. Jeg har en nyfunden respekt for toastmastere efter den oplevelse - og helt ærligt, han gjorde det pissegodt.  

Til årets fest var der arrangeret fadølsanlæg (som virkede, men det snakker vi ikke om!) fra Fanø Bryghus. Og sikke en succes. Der var disket op med intet ringere end deres hvedeøl og IPA. Smukke og jeg smagte på hvedeøllen, efter at have drukket hvid- og rødvin og velkomstdrinks og et par fadøl allerede, så vi var forudindtaget nok rimelig positivt stemte. Efter at have siddet og misset lidt med øjnene og smasket lidt, som de der ægte øl-og-vin-og-hvad-man-ellers-smager-på-smagere inde i fjernsynet gør, blev vi enige om, at det sgu var en god øl, vi der havde fat i. Den var faen-ø-mig god, som man kunne fristes til at sige, hvis man havde far-humor - og Smukke er jo faktisk nogens far, mens jeg ikke har nogen undskyldning for at synes det var en god joke. Den var nemlig ikke for hvedeøllet, som de jo ellers godt kan blive, hvor man nærmest bliver helt mæt af at drikke den (gudskelov for det, for maden var forrygende). Ifølge Fanø Bryghus selv, så er øllen her en direkte hyldest til heden på Fanø som er fuld af lyng, og så kan den "få selv en Sønderhoning til at danse" - og cirka alle gæster til dette fabelagtige bryllup.

Sangen til evigt minde: 


Vers 1:
Mette og Ole fandt hinanden ned´ på Chaplin
Hun tog med ham hjem på madrassen (mmmmh)
Den lå i stuen og om morg’nen udbrød Erik
Er det det en Schelde art and fashion?(mmmmh)

Bridge: 
Det blev en god dag
I har en smal smag

Omkvæd:
I havde fundet hinanden
Schelde Jørn’sen
Romantisk Vejen symfoni
I havde fundet hinanden
12 år efter
Ole endte med at fri

Vers 2: 
Mette og Ole I er virk’lig gode sammen
Men der er bar’ et kæmpe minus (mmmmh)
Og det er ikke Oles lange kamp mod fodsvamp
Men jeres bopæl midt i Århus (mmmmh)

Bridge: 
København kalder
Fest og rabalder

Omkvæd:
I er så gode som værter
Klar med kaffen
Og Agnes hun er altid sød
Der kommer luft i madrassen
Ole pumper
Så vi vil gerne på besøg

Omkvæd: 
Roskilde, Northside og gangster
Med parykker
Og luftguitar og stramme tights
I er så vilde med fester 
Tredje bryllup
Vi glæder os til fest all night

Vers 3: 
Nu til det vigtigste – I er nog’n gode venner
Også når livet det gir skrammer
Om man er glad og fuld eller lidt deprimeret
Så kan man altid få en krammer

Bidge:
Med Oles bred arm’
Og Mettes goe barm

Fri dans

Omkvæd:
I skal være sammen for altid
Mand og kone
Schelde Jørn’sen fyr’ den af
I vil i seng med hinanden
Mand og kone 
Hurra for jeres bryllupsdag

Outro: 
I vil i seng med hinanden
12 år sammen
Det er bare mega sejt. 

I vil i seng med hinanden 
Stort tillykke
Vi glæder os til fest all niiiiiight

Vi glæder os til fest all niiiiiight

lørdag den 23. april 2016

Jeg fik øl til aftensmad i går

Øllens navn: Forårs Bock fra Nørrebros Bryghus
Geografisk placering: Hjemme hos mormor
Dato for smagning: 23.04.2016
Dom: 5

Min mormor er 89 år gammel, og i Store Bededagsferien tog jeg ned og besøgte hende. Da jeg ankom med toget, måtte jeg med skam i stemmen lade hende vide, at jeg fik øl til aftensmad dagen forinden, og derfor var lidt medtaget. Men det grinte hun da bare af, og sagde at jeg i så fald måtte være sulten.

I stedet for blomster (som damen ved gud har rigeligt af), havde jeg taget en øl med fra Nørrebro Bryghus til os. Det var nok mest af alt en reparationsbajer til mig selv, men det fortalte jeg ikke hende. Mormor kan faktisk ikke særlig godt lide øl, sagde hun straks jeg hev den op af tasken. Eller jo, til en frokost kunne hun da godt drikke en øl og en snaps. Men de gange hun har haft allermest lyst til en øl, fortalte hun, var i gamle dage, da hun hjalp med at køre halm ind på sin fars gård, for det blev man simpelthen så tørstig af, og der var vand bare ikke ligeså godt.

Øllen smagte godt og lidt sødt og nøddeagtigt. Mormor syntes den smagte af lakrids. Ja, alle de typer af smage får nok ikke øllen til at lyde så god, men det var den altså! Der stod på etiketten, at øllen var god til kød – og vi kunne hermed tilføje, at den også var god til to af mormors hofretter: tarteletter og kød med brun sovs og kartofler. Mormor var især vild med øllen og gav den 5 ud af 6 mulige stjerner. Under frokosten viste hun sig i øvrigt fra sin vanlige mormoragtige side, så selvfølgelig ’skulle jeg da have lidt mere’ og jeg ’havde næsten ikke spist noget’ da vi var ved at være færdige.  


Efter frokosten kørte vi op på kirkegården og hilste på morfar, til købmanden og om forbi forsamlingshuset og mormor og morfars gamle gård, hvor der nu bor en masse polakker (med tryk på ’po’) i den gamle tyrestald. Så lavede vi ellers pandekager og talte om gamle dage – altså de rigtig rigtig gamle dage med krigen og mørklægningsgardiner, og da nyheden om Danmarks befrielse nåede den gård i Roskilde, hvor hun tjente. Det var svært at tage hjem derfra, og jeg glæder mig til at skulle drikke øl med mormor igen. 

torsdag den 7. april 2016

Prinsessen af Brovst

Øllens navn: Randers Bryghus Pale Ale
Geografisk placering: Kokkedal Slotshotel
Dato for smagning: 07.04.2016
Dom: 6

Okay okay okay. Jeg er fandme på et slot. Hvad sker der?! Og endda et ret fedt et - det blev bygget i 1300-tallet, og det var fx her, hvor flåden samledes inden erobringen af England, og slottet blev brændt ned af Skipper Clement under Grevens Fejde. Det er da danmarkshistorie, så det batter!

Ja jeg har ikke selv fundet på, at jeg skulle indlogeres her. Men der er blevet booket et værelse til mig ifm. arbejdet, og jeg tror måske slottet er en måde at kompensere for det lidt triste hotel i Aalborg, som jeg har boet på de sidste to nætter, hvor man nærmest ikke kunne lukke døren, når man var på badeværelset, og hvor lagenet ikke kunne dække hele sengen.

Men nu er jeg så her, med voldgrav, klassisk musik, pejs, levende lys og friske roser, gulvtæpper overalt, gamle gråhårede par der har tid til at tage på romantisk ferie på en torsdag, en byste med krøller, en udstoppet snefasan og ikke mindre end to komplette rustninger.

Og spøgelser! Ifølge brochuren er det ligefrem Europas mest hjemsøgte slotshotel (hvad det så end skal betyde - slotshotel?!) Ridder Lykkes datter blev muret inde - levende! Og da Karen Galde døde her, blev hun hentet af fandens ligvogn og kørt direkte i helvede. Ifølge brochuren bør man vide, hvem de her mennesker er, men det gør jeg ikke. Og så er der en nisse, men det er vist kun ham Nissehaderen fra frikirken i Løkken, som den kan skræmme.

Man kunne kun få fancy mad og dyr vin.  Det måtte jeg jo så leve med... :) Og en Pale Ale fra Randers Bryghus. Nu forbinder jeg jo egentlig ikke Randers med så meget andet end regnskov, 'I ka' da randers i røven' og at det er endestationen for Østkyst Hustlers i Verdens Længste Rap. Men jeg skal da lige love for, at det bare var indtil nu, hvor Randers Bryghus har gjort et imponerende indtryk.

Jøsses! Den var fandme god altså! Slet ikke så bitter som pale ales ellers kan være. Bare helt fantastisk god - og med en slags voksen smag. Jeg føler mig ihvertfald meget voksen her omringet af niceness og gamle mennesker.






tirsdag den 5. april 2016

Evan - Sanne - Bedst

Øllens navn: ESB
Geografisk placering: Nordjylland
Dato for smagning: 05.04.2016
Dom: 5

Uha, det er potentielt akavet det her. Denne ølblog handler nemlig om en øl, hvor jeg kender bryggeren. Og hvad gør man så, hvis man ikke kan lide den?! Inden jeg smagte, advarede jeg fars fætter Evan om, at min blogs fortsatte succes og høje læserrate afhang af min troværdighed (det hørte jeg selv Mascha Vang sige om sin blog i fjernsynet forleden - og hun har 12 bloggere og to sælgere ansat, så der spidser man lige ører ik?!) Derfor skulle han ikke forvente nogen partisk blødsødenhed herfra - for hvad så, hvis en af mine læsere tog mig på ordet, og smagte på øllen (som i øvrigt ikke kan købes, da det er ren hobby-business...) Det var han fuldstændig indforstået med - hvilket jo viste en klar selvsikkerhed. Han var tydeligvis selv ret vild med resultatet af deres brygning... Interessant.

Evan advarede om, at den var lidt flad. Det er jo ikke smart at sige til kvinden, som brugte over halvanden time på at komme igennem en halv liter Guinness netop pga. fladheden. Anbefalingen var så, at jeg skulle stille den ved en radiator i nogle dage, og derefter i køleskabet, fordi det kunne forbedre ved kulsyren (eller sådan noget?!) Men jeg var jo på tour - og ja, det lyder meget mere rock'n'roll end det var - og jeg havde derfor ikke adgang til eget køleskab. Og jeg ville så nødig drikke øl direkte fra radiatoren.

Dette billede har ikke så meget med øllen at gøre,
men Sanne og jeg havde en fælles kærlighed
for dette billede af Michael Kvium fra Kunsten
i Aalborg, som så smukt portrætterer en kvinde/monster.
Så jeg drak den lunken og relativt flad - og alligevel var den bare supergod! Ja jeg vil nærmest sige, at den måske er bedre som halvlunken end helt kold. Den lidt lunkne temperatur passede nemlig rigtig godt til øllens bløde og lune smag. Min første tanke var, at den smagte lidt af far. Ikke af min far - men af konceptet Far. Blød og rar og hyggelig, og samtidig overhovedet ikke kedelig. Det passer jo altsammen meget godt med, at det er Evan og Darragh, der har brygget den. Og bliv nu endelig ved med det, I to!

Navnet var ESB, som enten stod for Extra Strong Bitter eller Extra Special Bitter -  eller Evan og Sanne Bitter, som min sjove far fandt på :) Ifølge etiketten er den "Brewed in the windy west by the shamrocks" - en smuk henvisning til den blanding af Vestjylland og Irland, og dermed de to bryggere (shamrocks er en trebladet kløver, som Irland bruger i cirka 80% af sit merchandise - lidt ligesom havfruen herhjemme). Gad vide om der findes en gavfrueøl?! Mon ikke...




søndag den 6. marts 2016

Rosé-øl. Galt eller genialt?!

Øllens navn: Hoegaarden Rosée
Dato for smagning: 05.02.2016
Geografisk placering: Paris
Dom: 3

Efter at have gået rundt - hvileløs og nedslået - blandt det sparsomme øludvalg i et parisisk supermarked, fandt jeg noget besynderligt. En Hoegaarden hvede-rosé-øl. Hvad i alverden skulle det nu forestille sig at være for en fiks idé? Jeg er generelt skeptisk overfor det med at kombinere genialiteter.

Jeg fnyste seriøst lidt, da jeg købte den. På den der måde, hvor jeg samtidig tænkte, at det her pjat skal jeg da smage, så jeg kan skrive en af de der sviner-blog-indlæg, som bare er 100 gange sjovere, end de kedelige 3-ratede nå-øl, som bare smager ligegyldigt.

Allerede inden første tår, havde jeg dømt den til at være en kæmpe fiasko. Jeg havde et smil på læben over tanken om den sjove blog, mens jeg med øllen i hånden var på ved til at hælde den ud i håndvasken. Men Julie ville også godt lige smage på den - ja dén Julie, der i gennemsnit kun har lyst til øl en gang i året, hvilket før er endt med, at karma bare kom vadende ind fra siden, og væltede Årets Eneste Øl. Hun syntes den smagte meget godt. Jeg var målløs og måtte jo derfor give den en chance/tår til. Og fandme om den så ikke smagte udemærket. Pokkers.

lørdag den 5. marts 2016

Bloggeren fra Notre Dame

Øllens navn: 1664
Dato for smagning: 04.02.2016
Geografisk placering: Paris
Dom: 2

Jeg har været i Paris for at besøge Julie - min mindst øldrikkende veninde. Til gengæld er hun med på at indtage alt andet inkl. østers og frølår. Hertil fik jeg en 1664, som åbenbart er en fransk øl. Hvorvidt den var fra 1664 vides ikke, men den smagte virkelig dårligt, og det antager jeg generelt at en 350 år gammel øl vil gøre. Det store spørgsmål var så, om øllen smagte ligeså dårligt, som de frølår vi fik? Jeg var i tvivl. Drak jeg øl for at fjerne smagen af frølår, eller var det omvendt?!

Heldigvis lavede vi også andet end at smage på øl, for det er jo ikke ligefrem hvad Frankrig er kendt for. Vi købte fx klassiske bøger og spillede smarte ved at læse dem, mens vi drak kaffe på en filosofi-agtig cafe. Senere tog vi læbestift på, købte en flaske rødvin og to glas og satte os på en af de der kiksede turistbusser, der kører forbi samtlige attraktioner i byen. Vi fik creme brulee, verdens bedste crepes og ratatouille, og røg en cigaret foran Sacre Coeur. Fordi vi kunne. Om aftenen tog vi hjem til Julie og drak rødvin og spiste baguette med ost og pølse, mens vi så Klokkeren fra Notre Dame.

Det var fabelagtigt. Indtil jeg skulle hjem. Noget i min krop ville bare ikke forlade herlighederne: Paris og Julie i smuk kombination.
Så jeg kastede op. Først hos Julie - så i en skraldespand foran 100 mennesker i Charles de Gaulle lufthavn - og så på flyet (hvis mine medpassagerer også følger bloggen; undskyld. Især til ham stewarden, som jeg overrakte en pose fuld af mit bræk til)...

torsdag den 5. november 2015

Hval og hvedeøl

Øllens navn: Blonde fra Den Nøgne Ø
Dato for smagning: 05.11.2015
Geografisk placering: Oslo
Dom: 5

Jeg skulle til en konference i Oslo med arbejdet. Selveste Kronprinsesse Mette Marit kom og kastede lidt royalt stjernestøv over emnet med det knap så catchy navn: 'seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder' og en masse af mine kolleger troppede op fra nær og fjern. Det var skønt og spændende og sjovt, og på den sidste aften var vi ude og få øl.

Umiddelbart ansigtsudtryk efter at have styrt-skiet
Oslo er jo på mange måder en ølbloggers største mareridt: ikke fordi der ikke var øl, men fordi de var så usandsynligt dyre. Jeg bad om den billigste de havde - mest for at se, hvad det koncept egentlig betyder i Norge, men også lidt fordi det altid er sjovt at se folks reaktion på den anmodning - og fik serveret en jævn dåseøl til 92 kr.

92 KRONER?! (skal siges som slutningen på Gramsespektrums Bademestrenes Storhedstid, når de får entréprisen til svømmehallen for en voksen og et barn afvide).



Efter arbejdet var ovre, blev jeg lige en dag, fordi jeg så kunne besøge long-lost-ven Christine og hendes Eirik. En sand fornøjelse og vi var helt norske med masser af hvilepuls, en tur på trolde- og svampejagt i skoven og forbi Holmekollen-skibakke fra OL. Der prøvede vi endda en ægte ski-simulator (!), hvor man kunne opleve hvordan det var at køre slalom og styrte ned ad en skibakke. Den var vist lidt gammel, og jeg tror umiddelbart det var længe siden at sikkerhedstilsynet havde været forbi. Man var slet ik spændt fast og væltede rundt i maskinen. Ved nærmere eftertanke gjorde det nok oplevelsen endnu mere autentisk... Det var ihvertfald vanvittigt, og bekræftede kun at jeg foretrækker ikke at sætte livet på spil.


Den er jo ikke rask den her svamp
Efter sådan en oplevelse trængte vi til øl. Og det var okay, at den var dyr, for det gjorde den ekstra norsk. Eirik gik ligeledes all in på sine norske rødder og præsenterede mig for hvalkød. Lidt specielt - men hval passede super godt til øllen vi fik til fra bryggeriet Den Nøgne Ø. Den skulle eftersigende være god til 'sjømat', og det må hval da om noget kategoriseres som. Den var pissegod! Mens Eirik lavede mad fik jeg nærstuderet deres svampebog - med overraskende mærkeligt udseende (fallos og meget syg fallos) svampe. Så lærte man også lidt den dag. 


mandag den 30. marts 2015

Like making love in a canoo

Name of the beers: Moosehead and Molcon Canadian
Where we drank them: At the Canadian side of the Niagara Falls
Date of drinking: 29.03.2015
Judgement: a solid whatever; 3

How awesome is that?! 
I went to NYC to do some work and then figured: why not take advantage of already having crossed the Atlantics, and go visit my good friend Aaron in Buffalo?! So of course I did and saw the great city of Buffalo and the famous Niagara Falls - from both the US and Canadian side - I have now been to Canada (500 m. into a country still counts! I got a stamp in my passport and everything). Besides the awesomeness of a reunion with Aaron, I learned so much during these couple of days incl. all sorts of things about Buffalo, community work, the US welfare system, ate Buffalo wings and drank Buffalo beer.  

So this is the face of expectation -
excitement. A before-tasting picture.
A truly memorable experience was seeing the Niagara Falls. I needed beer to digest that experience. And being in Canada, we had Canadian beer. I know quite a few Canadians who are into beers, and somehow that made my expectations go high. 

However, we had two Canadian beers and they tasted completely the same. Of nothing. The best way for me comprehensively describe the taste is by quoting Monty Python: "It tastes a little like making love in a canoo - it's fucking close to water". 
And the disappointment... Not pretty. 

fredag den 20. marts 2015

Budweiser Blues

The name of the beer: Budweiser
Where I drank it: West side, New York City
Date of tasting: 20.03.2015
Judgement: 3

As you might have already noticed, dear follower, this blog post is in English. The reason is that I intend to force my English speaking and US based friend, Aaron to read these particular blog posts that I am writing from his country. 

I'm in New York City, so of course I'm drinking Budweiser. I enjoy some very fine blues music while I drink it, and some new Danish colleagues who are also in town for work (as am I). The blues was undoubtfully more interesting than the beer. Budweiser is just one of those really plane beers. Like a 'could I care less'-beer. A 'whatever'-beer. I mean its not bad or anything - but if the beer was a conversation, I would have fallen asleep, and not even be embarrassed about it because I would blame the boredom. And its label as 'King of Beers' is nothing but amusing... As if.   

Luckily for this particular beer, I drank it again a few days later out of a brown paper bag on the Staten Island Ferry, and living up to all this American awesomeness, it actually tasted a bit better. 



mandag den 9. februar 2015

2 x Ida og verdens bedste hvedeøl

Sådan så det ud
fra min side af bordet
Øllens navn: Blanche de Namur
Geografisk placering: Bevar's på Nørrebro
Dato for smagning: 09.02.2015
Dom: 6

Jeg mødtes med Ida mandag aften til fyraften. Vi skulle fejre en veloverstået arbejdsrelateret debat, som vi havde afholdt ugen før, hvor vi var for trætte til at fejre lige bagefter. Det var gået godt - jeg skulle sige noget foran en masse mennesker, og det gik egentlig udemærket. Ikke de store dikkedarer - men nok til at vi bestemt syntes, at det krævede en øl og en debriefing. 

Vi valgte så at tage på en bar på Nørrebro, som tilfældigvis havde verdens bedste hvedeøl. Og det var altså ikke engang vores egen dom. Det var den åbenbart blevet kåret som af nogle andre lidt mere officielle og autoriserede øl-entusiaster. Og den var sgu god nok, den med kåringen - jeg har sidenhen tjekket det. 
Og fra Idas side
af bordet

Den var fandme også god altså, så vi hoppede med på kåringsvognen og gav den 6 på min beskedne ølblog. Den kunne nærmest have sprængt skalaen, hvis jeg ikke havde været så omfangsrig i mit ordvalg af hvad en dom på 6 indebærer. Fremragende smag - jeg kunne drikke det, som var det vand. Altså på den der måde, at den bare kunne drikkes hele tiden. Jeg ønskede ikke, at glasset blev tomt. Den smagte simpelthen bare fortræffeligt. Begejstringen ville ingen ende tage. Den gav så meget mening den øl, at vi blev nødt til at få to. Sådan kan det jo gå. 

lørdag den 31. januar 2015

Rundvisning på Nørrebro Bryghus

Præsten og tanken med 2000 l. øl
Jeg fik en rundvisning på Nørrebro Bryghus i fødselsdagsgave af Vejen-folkene. Det var en fremragende oplevelse, og vi fik lært så meget. Fx at der er minimum fire ingredienser i øl: humle, malt, gær og vand (det burde jeg måske allerede vide efter ca. et års ølblogning, men lad nu det ligge), at malten udleder en slags sukker, som gæren spiser og omdanner til alkohol, at over- og undergæring betyder hvad temperatur man bruger under gæringsprocessen og en masse andet sjovt. 

Vi fik lov til at smage, men som den tilstedeværende lytter jeg er, fik jeg ikke samtidig taget noter. Derfor ville en anmeldelse heller ikke være helt fair her dagen derpå. Dog er det sikkert, at vi fik en Princess Peach med gerskenpuré, en This Is Gonna Hurt Tomorrow (med en alkoholprocent på 8,8) og at vi skal derind om ca. 3 uger, når deres Konichiwa Bitches-øl er færdig. Alene pga. navnet. Vi var nogle skuffede bitches, da vi fandt ud af, at den ikke kunne smages endnu. 

Tak for gaven, venner. You know me so well.